Foto på Dibond og Forex er ren billed minimalisme.

Det er billedet på væggen uden ramme enten på en 10 mm Forex plade i kontakt med væg eller Dibond og Forex plade elegant let svævende ud fra væg med skjult afstandsramme.

Dibond aluminiumsplade er en 3 mm tyk sandwishplade af 0,3 mm aluminium på ydersiderne og en kerne af sort polyehtylene.
Forex pladen er en 5 eller 10 mm tyk hvid hård opskummet plade.
Både Dibond alu- og Forex pladen giver et ekstremt stabilt billede, der ikke påvirkes af fugt eller varme.

De “små” 3 mm tynde Dibond billeder leveres med ophæng og afstandsstykke, så billedet svæver 8 mm ud fra væggen. De større Dibond billeder leveret med en 16 mm dyb skjult afstandsramme, så det minimalistiske billede svæver ud fra din væg.
“Små” 10 mm Forex billeder indtil omkring 70 x 100 cm leveres med skjult ophæng, så billedet hænger helt plant til væg.
5 mm Forex og store billeder på 10 mm Forex leveres med en skjult afstands ramme bag billedet, så det svæver ud fra din væg.

Billedet på Dibond og Forex plader er printet på fotopapir med 3 sorte toner og 7 farver. Det giver et stort toneomfang, farverum og fine detaljer.
For at gøre billede modstandsdygtige over fysisk påvirkning, lamineres det med enten et blankt laminat eller et fint refleksfrit satin laminat, der ikke stjæler dybden i billedet.
Den blanke- eller satin laminat beskytter billede mod uv lys og gør overfladen meget robust, så det kan tørres over med en fugtig klud.

Flere kolleger tilbyder foto printet direkte på Dibond Alu- eller Forex pladen og ofte til gode priser.
De er printet på produktions printere – med 4 eller 6 farver – der er beregnet til skilte. Skilte ses på afstand og behøver ikke den samme farvedybde og detaljerigdom, som et foto kræver for at være skarpt og med stort dynamisk farverum.
Blæktypen skilteprinteren bruger er beregnet til udendørs brug, men når billedet fra fotoprinteren er lamineret, er det langt mere holdbart og overgår skilteprinteren i kvalitet.

Foto print i bedste kvalitet

Printet med originalt Epson blæk.
3 sorte toner og 7 farve.

Valgfrit format

Der er ingen mål der binder dig.
Formater indtil 100 x 200 cm.