Tip til din fil.
Farverum.
For at dit foto på lærred og print på fine art papir kan opnå den bedste farvegengivelse skal billeder leveres i farverum Adobe RGB 1998. Andre farverum som f.eks. sRGB og CMYK, konverteres og printes med forbehold for ændringer i farver.
Tip! Mange kamera er indstillet på sRGB. sRGB er laveste fællesnævner, men du kan med fordel skifte indstillingen til Adobe RGB, for bedre udnyttelse af dit kamera.
Farvepræferencer i PhotoShop og andet software du bruger i din billedbehandling skal selvfølgelig også stå på Adobe RGB.

Filformat.
Gem din fil som jpg i kvalitet 11. Det er ikke nødvendigt at sende TIF, PSD eller andre ukomprimerede filformater.

Skal jeg "forstørre" min fil?
Nej! Vi bruger software, der er bedre end PhotoShop til at forstørre/interpolere, din billedfil til den størrelse det skal printes.

8 bit eller 16 bit?
Hvis du arbejder i 16 bit SKAL du konvertere til 8 bit ellers kan du ikke gemme din fil som en jpg i kvalitet 11.

Beskæring af foto.
Indstil beskærings/cropværktøjet med cm i bredde og højde. Opløsning/resolution skal være tom.
Ud fra de indstillinger beskærer du filen uden at ændre på DPI. Vi har special softwaren til at interpolere filen til print.

Skal jeg gi' billedet mere skarphed?
Nej tak! Skarphed tilsættes først billedet, når det har endelig print størrelse!!
Vi gi'r dit billede den skarphed det fortjener og kan tåle, når billedet er i den størrelse det skal printes.
Hvis du har brugt for høj pixel radius i USM etc. kommer der en tydelig konturline. Den linje bliver procentvis lige så stor som billedet kommer op i størrelse.
Et godt tip til dig der fotograferer i RAW. Indstil skarphed i kameraets indstillinger for at få et pænt skarpt billede (virker godt i Nikons DSLR), men altid først skarphed, når billedet er i den størrelse det skal printes.

Skal der være mere af billedet, til at det kan bukkes omkring blindrammen?
Hvis der er luft på billedet til at det kan gå rundt om blindrammen er det bedst.
Hvis ikke, spejler vi kanten og lægger det til, så vi får de ekstra cm vi skal bruge, til at bukke lærredet omkring blindrammen og til at hæfte lærredet på bagsiden.

Se eksempel på billederne til højre:
Billede 1 viser det færdigt monterede lærred.
Billede 2 viser lærred med spejling af billedet
inden montage.

2 cm dybe blindramme: 3,5 cm ekstra på hver side!
4 cm dybe blindramme: 5,5 cm ekstra på hver side!